
adfærdsbehandling
hjælp til problemadfærd og uønsket adfærd
En adfærdsbehandling er for hunde, der oplever udfordringer i hverdagen. Der afsættes 1,5-2 timer, hvor hundens adfærd vurderes, og der laves en målrettet træningsplan med konkrete redskaber til at forbedre situationen. Her er nogle eksempler på problemadfærd:
Hvad kan der arbejdes med?
🐾 Utryghed og nervøsitet – f.eks. over for mennesker, andre hunde eller nye omgivelser.
🐾 Separationsangst – hunden lærer at være tryg, når den er alene hjemme.
🐾 Udadreagerende adfærd – f.eks. gøen eller udfald mod andre hunde eller mennesker.
🐾 Ressourceforsvar – hunden lærer at slappe af omkring mad, legetøj eller andre ressourcer.
🐾 Overdreven gøen – træning i at dæmpe gøen i forskellige situationer.
🐾 Usikkerhed ved håndtering – f.eks. at blive børstet, få klippet negle eller gå til dyrlæge.
🐾 Tvangsadfærd – gentagne adfærdsmønstre som overdreven slikken, jagen af skygger eller halejagt.
En adfærdsbehandling giver en grundig forståelse af hundens udfordringer og en skræddersyet plan, der passer til både hund og ejer. Træningen tilpasses individuelt, så der arbejdes i hundens tempo for at opnå de bedste resultater.
Adfærdskonsultation (1,5- 2 timer)
Hverdage før kl. 17.00:
1,5 - 2 timer + opfølgning: 1.595 kr. (inkl. moms)
Kørselstillæg: 4,75 kr./km (inkl. moms)
Hverdage efter kl. 17.00 eller weekend:
1,5 - 2 timer + opfølgning: 1.795 kr. (inkl. moms)
Kørselstillæg: 4,75 kr./km (inkl. moms)
Helle og Peter A.
“Det er altid hyggeligt og lærerigt at komme til træning hos Mia. Berta nyder godt af socialiseringen og vi nyder godt af alle de gode fifs. Træningen foregår i en god og uformel tone, og der er altid tid til at svare på spørgsmål. Øvelserne bliver formidlet på en god måde, så alle kan forstå dem. Vi har fået en glad hunde, der kan lave tricks og som kommer når man kalder :)
Vi kan derfor give Mia vores varmeste anbefaling."
Linda R.
“Jeg synes træningen har været rigtig god og lærerig. Mia lærte mig ikke bare at blot øvelser, men også teknikker vi kunne bruge. Så kunne man selv gå videre med træningen derhjemme. Mias forståelse for hundene er helt fantastisk og gør at hundene får hendes fulde opmærksomhed.
Jeg kan helt klart anbefale Mia som hundetræner til alle andre."
MErete V.
“Jeg har været rigtig glad glad for træning hos Mia. Der er en god stemning på de hold jeg har gået på, og jeg synes træning har været meget relevant og er foregået i et fint tempo.
Jeg var rigtig glad for, at vi var forholdsvis få på holdet. Det har været helt optimalt og Coco har været glad for træningen, hvilket har været det vigtigste for mig."