Hundetræning for voksne hunde

På holdet for unghunde og voksne hunde fokuserer vi primært på grundlæggende øvelser, der gør relationen mellem hund og ejer stærkere, og på at give jer indblik i indlæring hos hunde, så hverdagen bliver nemmere. På holdet bruger vi udelukkende belønningsbaseret træning, også kaldet positiv træning, som skaber motivation og glæde i samarbejdet.
Aldersgruppe: Fra ca. 7 måneder og opefter
Antal: Max. 7 kursister på hvert hold
Forløb: 6 x 1 time pr. uge
Pris: 1.395 kr (inkl. moms)
Hvad arbejder vi med?
🐾 Fokus og kontakt: At samarbejde og holde fokus ved distraktioner
🐾 Selvkontrol: At lære hunden at vente, udvise ro og fravælge fristelser.
🐾 Indkald: Teori og praktiske øvelser til et solidt indkald.
🐾 Snudetarget: At lære snudetarget og en øvelse med snudetarget som redskab.
🐾 Gå pænt i snor: Teori og praktiske øvelser for at mindske træk i snoren.
🐾 Andre øvelser: Fx. blive, på plads eller tricks. Holdet tilpasses kursisternes ønsker.