Hund der trækker i snoren
Hund der trækker i snoren
Hvis din hund trækker i snoren, er du bestemt ikke alene. At gå tur med en hund, der rykker og hiver i snoren, er et af de mest almindelige problemer, hundeejere søger hjælp til at løse.
Mange har allerede prøvet utallige øvelser uden at få det resultat, de håbede på.
Når hunden trækker i snoren, gemmer der sig oftest mere under overfladen. For at det kan lykkes, er der flere ting der skal fokuseres på inden man går ud af døren.
I mange tilfælde er løsningen ikke at behandle den uønskede adfærd som en træningsøvelse, men derimod at arbejde indirekte med de bagvedliggende årsager.
Hjælp til at gå pænt i snor
Ønsker du hjælp til at din hund bliver bedre til at gå pænt i snor, er det vigtigt at starte med en vurdering af hundens adfærd, baggrund og hverdag. Ud fra den indledende vurdering sammensættes en individuel træningsplan til din hund, hvor der tages udgangspunkt i både faglig viden om hundeadfærd og afprøvede træningsteknikker.
Trækker din hund i snoren? Så er du velkommen til at sende en beskrivelse af jeres situation, hvis du ønsker at finde en tid til en konsultation.
Praktisk information:
Varighed: 1,5-2 timer
Pris: 1.595 kr. (hverdage inden kl. 16.00)
Aften/weekend: +100 kr. pr. time (efter kl.16.00)
Kørselstillæg: Beregnes ud fra transporttid
Hvorfor trækker hunde i snoren ?
Der er som nævnt ovenfor mange faktorer, der spiller ind. Nogle af årsagerne er at hundes naturlige tempo og bevægelsesmønstre er forskelligt fra menneskers, og derfor er det svært for hunde at tilpasse deres tempo til vores. At gå roligere og langsommere ville kræve, at hunden skulle løsrive sig fra de spændende omgivelser og omdirigere sit fokus, hvilket kræver en høj grad af selvbevidsthed og fokus.
Der er et væld af indtryk for hunden at forholde sig til, når den endelig er ude at gå tur. Mange hunde tilbringer en stor del af deres tid indendørs eller i haven, hvor mulighederne for sansestimulering og nye oplevelser er begrænsede. Hundens hjerne arbejde ofte på højtryk, når den er på gåtur og skal bearbejde alle de dufte, lyde og bevægelser, den møder. Det mindsker hjernens evne til samtidig at opfatte snoren som en fysisk begrænsning. Nogle hunde bliver så påvirkede af sanseindtryk, at de ikke er i stand til at reagere på ejeren.
Hunde kan også lære over tid, og gennem utallige gentagelser, at det virker at trække. Når hunden bevæger sig frem og lægger pres på selen eller halsbåndet, kommer den tættere på steder, hunde, mennesker eller spændende dufte. Det skyldes derfor ikke, at hunden "vælger" at trække for at være besværlig. Den gør det, fordi adfærden over tid er blevet belønnet, og den har lært at det kan betale sig.
Det er blot et lille udvalg af faktorer, der kan medvirke til at en hund trækker i snoren. Alle hunde er forskellige, og derfor bør træningen altid tage udgangspunkt i den enkelte hund og de årsager, der ligger bag adfærden.