Hund der hopper op
Hund der hopper op
Har du en hund, der hopper op? Du er langt fra den eneste, der har problemer med at få hunden til at holde alle fire poter solidt plantet på jorden. Når vores hunde springer eller hopper op ad os, er det ikke fordi, de er hverken ulydige eller uhøflige. De har ganske enkelt lært, at det kan betale sig og derfor gentager de adfærden næste gang, der optræder en lignende situation.
Med indblik i hundens individuelle motivation for at hoppe op og de rigtige redskaber kan vi lære dem, at det er en bedre strategi at holde alle fire poter på jorden.
Hjælp til en hund der hopper op
Hvis du mangler hjælp til en hund, der hopper op, er det nødvendigt med en gennemgang af problemets omfang, hundens tidligere erfaringer og dens aktivering i hverdagen, da alle disse faktorer kan have stor indflydelse på adfærden.
Der laves en samlet vurdering, og på baggrund af denne får du den nødvendige viden og de bedste redskaber til at arbejde med den uønskede adfærd med udgangspunkt i evidensbaseret viden om hundeadfærd.
Praktisk information:
Varighed: 1,5-2 timer
Pris: 1.595 kr. (hverdage inden kl. 16.00)
Aften/weekend: +100 kr. pr. time (efter kl.16.00)
Kørselstillæg: Beregnes ud fra transporttid
Hvorfor hopper hunde op?
Hunde hopper op af flere forskellige årsager, som overordnet set bunder i ønsket om kontakt med os mennesker. En af de hyppigste årsager er, at hunden er motiveret for at komme tættere på vores ansigt. Denne adfærd stammer oprindeligt fra hvalpetiden, hvor hvalpe forsøger at få mad fra deres mor. Adfærden kan videreføres til den voksne hund, hvor den fungerer som en social og kontaktsøgende adfærd.
For andre hunde drejer det sig om, at de gennem erfaring har lært, at vi mennesker hurtigt giver dem opmærksomhed, når de hopper op ad os. Vi mærker poterne på vores ben og reagerer automatisk ved at kigge ned eller henvende os til hunden. På den måde har hunden haft succes med at få vores opmærksomhed ved netop denne adfærd.
En anden årsag kan være, at hundens stressniveau er forhøjet i bestemte situationer, f.eks. når den møder et menneske på gåturen, når der kommer gæster, eller når vi kommer hjem. Nogle hunde hopper op og ned som en måde at komme af med overskydende energi på, og i situationer med høj arousal kan det føre til, at hunden springer rundt og hopper op ad os.
Der kan være flere årsager til, at en hund hopper op, og derfor er det vigtigt at få vurderet, hvad adfærden skyldes. Når man får en bedre forståelse af, hvorfor adfærden opstår, og hvad hundens motivation er, bliver det meget nemmere at finde den bedste tilgang til at afhjælpe det.
Springer din hund op? Du er velkommen til at sende en beskrivelse af de situationer, hvor din hund springer op, med henblik på at give et indblik i jeres oplevelse.