top of page

Er din hund bange eller reaktiv?

Rigtig mange hundeejere tror, at man kan træne sig ud af reaktivitet og frygt. Men virkeligheden er noget mere kompliceret. Er din hund bange eller reaktiv? Det handler ikke om træning i klassisk forstand – det handler mere præcist om indsigt i hundeadfærd, fysiologi og følelsesmæssige responser. Modsat hvad man kunne tro, har en bange eller reaktiv hund meget begrænset kontrol over sin reaktion, da nervesystemet reagerer automatisk på den fare som hunden opfatter.


Er din hund bange eller reaktiv

Når hunden enten flygter, gøer, springer frem i snoren, stirrer intenst eller snapper ud, er der tale om et fysiologisk stressrespons. Stresshormoner pumper rundt i kroppen og gør, hunden i stand til bedre at husker lignende situationen til næste gang – så den kan reagere endnu hurtigere og med højere intensitet. Det er utroligt smart for hunden, hvis der er reel fare på færde, men i mange tilfælde er situationen slet ikke farlig – den føles bare sådan for hunden. Hunde reagerer aldrig fordi de er "fjollede", selvom det kan fremstå sådan for os.


De tre normale frygtreaktioner hos hunde + en der ofte overses:

  • Frys: Hunden står helt stille eller bliver ubevægelig. Adfærden udvises ofte i begyndelsesfasen når en skræmmende påvirkning (trigger) først dukker op eller når denne har lav intensitet.

  • Kæmp: Defensiv aggression for at skabe afstand og fjerne det skræmmende.

  • Flygt: Hunden prøver aktivt at komme væk.

  • (Overspringshandlinger: som slikken (grooming), piben, vandre (pace) – et forsøg på at aflede sig selv.)


Stress kan udløses af mange ting: høj lyd, uforudsigelige bevægelser, fremmede mennesker, andre hunde, eller bare det at være fanget i en situation uden flugtvej – fx i snor eller indendørs.

Sådan reagerer kroppen på stress:

  • Reaktionens intensitet, varighed og alvor afhænger af flere ting: afstand til triggeren, hundens tidligere oplevelser og hvordan hunden selv opfatter situationen.

  • Stress opfattes subjektivt – det handler ikke om, hvad vi mennesker tror er farligt. Det handler om hvad hunden tror, der er farligt.

Viden om Kropssprog:

Hunde “taler” med kroppen. De bruger hale, ører, øjne, kropsholdning og bevægelse til at fortælle, hvordan de har det. De tidlige signaler som hunden udviser, bliver meget ofte overset af mennesker. Jo tidligere vi opfanger deres kropssignaler, jo bedre kan vi hjælpe dem.

Eksempler på kropssignaler delt op i signalintensitet:

  • Afslappet de signaler: afslappet krop, bløde øjne, flydende og bløde bevægelse.

  • Tidlige stress-signaler (grønne): gaber, slikker sig om munden, whale eye, blinker.

  • Mellemniveau (gule tegn): vender hoved eller krop væk, bevæge sig væk, ører tilbage, hale ned, spændt krop, fikserer, løfter forpote, buet kropsholdning, ligge ned med ben oppe.

  • Sene (røde) tegn: knurren, gø, udfald, panik, flugt, snap og bid.

Der er flere tegn, og de kan udvises isoleret eller i kombination. Jo tidligere vi griber ind, desto bedre. Det er for sent for mennesker at reagere på hundens signaler, når hunden knurrer eller går i panik – vi skal reagere på de små tegn inden da.

Hvad du kan gøre i praksis:

  • Observer: Hold øje med hundens kropssprog – især grønne og gule signaler.

  • Overvåg: Hvis hunden bliver i den grønne zone eller vender tilbage til den, kan man arbejde med adfærden. Hvis signalerne eskalerer, så kom væk.

  • Giv hunden en flugtvej. Mange udfald sker, fordi hunden ikke kan komme væk.

  • Lad hunden restituere. Stress tager tid at komme sig over. Sørg for, at hunden får ro, sover godt, og har adgang til tygge-, snuse- og slikkeaktiviteter.

Selvtillid bygges langsomt – med små succeser. Start med lette situationer, hold stor afstand, og pres aldrig hunden. Husk, at læring sker bedst, når hunden føler sig tryg.

Træningsfælder du skal undgå:

  • Fokusere for meget på træningsplaner uden at tage højde for hundens følelsesmæssige respons.

  • Ignorere stress-signaler – og håbe det går over.

  • “Korrigere” hunden med irritation, irettesættelse eller skældud.

  • Gå for tæt på triggeren, for hurtigt, og for længe ad gangen.

Ofte sker de virkelige gennembrud ikke under træning, men i hverdagen – når vi ændrer, hvordan vi forstår og støtter hunden.


Er din hund bange eller reaktiv?

Vejen til at støtte en hund med frygt eller reaktivitet handler ikke om at kontrollere adfærden – men om at forstå, hvorfor den opstår. Når vi bliver bedre til at læse hundens kropssprog, respektere dens grænser og skabe tryghed, kan vi begynde at ændre dens følelser – og adfærden følger med.

Føles det uoverskueligt at stå med en hund, der reagerer voldsomt eller er bange i hverdagen? Så er du ikke alene.

Har du brug for hjælp til at forstå og støtte din hund?

Jeg tilbyder personlig rådgivning og adfærdsbehandling: • Book en adfærdskonsultation her: https://www.hundekonsulent.dk/adfaerdsbehandling

Vil du forebygge usikkerhed og skabe tryghed fra starten? • Tilmeld dig hvalpetræning i Aarhus, Risskov og Skødstrup: https://www.hundekonsulent.dk/hvalpetraening-aarhus


De bedste hundehilsner,

Mia Gaardmand Hundeadfærdsinstruktør & Dyreadfærdskonsulent

-------

*Kilde: Dr. Else Verbeek, er uddannet indenfor i dyrevelfærd og adfærd ved Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU). Else har særlig fokus på dyrs følelser og kognitive evner, og hun formidler sin forskning gennem Amazing Animal Minds, hvor hun gør videnskabelig indsigt brugbar for både dyreejere og fagfolk. Læs mere på: www.amazinganimalminds.com

 
 
 

Kommentarer


Kontakt & Tilmelding

Har du har spørgsmål, ønsker du at booke plads på et hold eller eller privat konsultation? Udfyld formularen, og så svarer jeg tilbage hurtigst muligt. 

Du kan også kontakte mig direkte på:

E-mail: info@hundekonsulent.dk
Telefon: 5373 2161
WhatsApp: Klik her


Jeg ser frem til at høre fra dig :)

Hvad drejer din henvendelse sig om

Privatlivspolitik
© 2025 Happy-Pets | CVR: 34246475 | Blishønevej 1, 8541 Skødstrup | Telefon: 53732161

  • Facebook
  • YouTube
bottom of page